Derfor bør du vælge hypnose til behandling af angst
- Behandling af angst med hypnose kan hjælpe dig til oplevelsen af frihed.
- Hypnose kan hjælpe med at udslukke angste følelser.
- Hypnose kan lære dig at få kontrol over tanker og følelser.
- Hypnotisk afslapning skaber dyb ro og dæmper angsten.
- Hypnose kan øge dit selvværd.
Alle de ovennævnte punkter bliver uddybet og forklaret herunder, og du vil blive klogere på, hvordan hypnose kan hjælpe i behandling af angst.
Hvis du læser denne artikel, lider du måske selv af angst, eller måske kender du en der gør. Du kender sikkert alt til, hvordan det føles at blive udsat for en angstprovokerende stimuli. Bare tanken i sig selv kan være enormt ubehagelig. Nogle gange tanken være nok til at fremkalde angsten og give stærke følelser af ubehag, bankende hjerte, svedige håndflader, endda kvælende fornemmelser og svimmelhed.
Hypnose kan ofte være en genvej til at give slip på angst, få ro og tage kontrollen tilbage over ens liv. Jeg vil her prøve at forklare, hvordan den genvej virker, så hæng i. Håber det vil vise dig, at der er håb og en vej ud.
1. Hypnose mod angst kan skabe oplevelsen af frihed.
Ja, jeg ved godt, at det kan lyde klicheagtigt, men hypnose kan bruges til at frembringe stærke troværdige forestillinger om frihed. Disse forestillinger kan løfte en fra, hvor man var fra et øjeblik siden til et sted, hvor der er rart at være. Det i sig selv kan stoppe negative tanker, skabe en følelse af ro i kroppen og give en følelse kontrol og følelsesmæssig frihed tilbage. Dette løft fra, hvor man var for et øjeblik siden, kan alene være en effektiv del af angstbehandlingen.
Er du et specielt tilfælde, der ikke kan hjælpes?
For dig der lider af angst, kan det oftest føles permanent, urokkeligt, som om det er sådan, du er som person. Det kan føles som om, du er hjælpeløs, og intet nogensinde vil virke. Især hvis du har prøvet den ene behandler efter den anden.
Når man arbejder med tanker og forestillinger i hypnose, bliver det ikke blot en intellektuel øvelse. Nye tanker og forestillinger kan blive følt i kroppen, og kan give et andet perspektiv. Det, som din hjerne havde markeret som farligt, kan synes anderledes, håndterbart og nogle gange ligefrem virke latterligt. Andre gange skal der selvfølgelig mere arbejde og andre øvelser til. Endog er den øgede forestillingsevne, man får ved at bruge hypnose mod angst ofte et kraftfuldt redskab hen mod din frihed.
2. Hypnose mod angst bruges som en blid form for eksponering. Hypnose kan bruges til udslukke angste følelser og skabe ro.
Eksponering er det at møde sin angst på en kontrolleret måde, så kroppen og hjernen vænner sig til og oplever situationen som ikke-farlig. Følelsen bliver udslukket ved tilvænning.
Der er bunkevis af forskning, som viser, at eksponering, overfor det man frygter, ofte er det mest potente middel til at bekæmpe angst. Eksponering virker både, når det bliver gjort via mentale forestillinger, eller når man udsætter sig selv for frygtscenariet i virkeligheden.
Jeg har skrevet et andet indlæg dybere indlæg omkring eksponering og hypnose som behandling af angst. Hvis du vil vide mere om eksponering til behandling af angst, kan du læse den her: Eksponering gør dig fri for angst
Hypnose er en mere realistisk form for mental eksponering, og du kan selv designe scenariet.
Når man bruger hypnose som eksponering, kan det ske på en blid og kontrolleret måde. Du kan fuldstændigt selv designe den angstfremkaldende scene, så det passer perfekt til dig som klient. Det kan ske i et tempo, på dine præmisser, og uden ubehagelige overraskelser eller pludselig uforudsigelige hændelser.
Stort set som en vaccine, hvor små doser virus gør en immun. Man fylder ikke kroppen med max dosis aktiv vira med det samme. Når kroppen har lært at beskytte sig og føle sig tryg, kan man tage næste trin.
Forskere er generelt enige om, at jo mere realistisk en eksponering er, jo mere gavnlig og holdbar synes effekten at være. Det kunne tale for, at eksponering skal ske i virkeligheden for at være mest effektiv, men: ”Imaginær eksponering er mere effektiv end man skulle tro; der er en overraskende tendens til at angstreduktionen, der bliver oplevet under en forestillet scenerepræsentation overføres til den virkelige verden.” (Robertson, 2013, s. 284). Der er holdbare resultater ved denne tilgang selv ved opfølgninger 9 år efter behandlingen er afsluttet. (Marks I. M., 1981 s. 60).
Det, man forestiller sig under hypnose, virker mere realistisk og troværdigt, end ved blot at forestille sig det uden. Ved at bruge hypnotiske teknikker kommer man tættere på et mere realistisk billede; tættere på virkeligheden. Det kan være derfor, at mental eksponering under hypnose virker så effektivt i behandling af angst og kan give dig hurtigere frihed.
3. Hypnose kan lære dig at forstå, at tanker bare er tanker, og at følelser intet fortæller om virkeligheden.
Det her er kernen – for mig i det mindste. Hvis du virkelig lærer at forstå, at tanker bare er tanker og intet andet, så er du så godt som fri. Her mener jeg ikke blot at forstå det intellektuelt som: “Ja, ja det er bare mine tanker, og hvad så jeg lider stadig”. Jeg mener virkelig, at forstå det med hele kroppen.
En dygtig hypnotisør kan bruge hypnose til at lære dig at erfare det faktum følelsesmæssigt. Så du forstår det på et dybere plan. Gennem hypnose kan du lære at forstå det på en måde, hvor du oplever, at det er sådan, det forholder sig.
Du har sikkert hørt det før, og måske har du sagt til dig selv: “Jeg ved godt, at det er mine tanker, men det hjælper mig ikke”. En ting er at vide det og en anden ting er virkelig at forstå og erfare sammenhængen. Når du bruger hypnose til behandling af angst, kan du virkelig erfare den sammenhæng, og den erfaring er ofte nok i sig selv.
Følelser fortæller intet om virkeligheden.
Vi hører ofte udtryk som: “Stol på din mavefornemmelse” eller “hvad fortæller din intuition dig?”. Følelser er dog oftest en meget dårlig indikator for, hvad der sker i virkeligheden. Følelser fortæller dig kun, hvad du tænker lige nu.
Tit føles det som om, at følelsen kommer før tanken, men der ligger tænkning bag enhver følelse, det går bare så stærkt, at du ikke når at opdage det. Jeg finder en kæmpe inspiration i behandleren, Norsk-Amerikaneren Jørgen Rasmussens arbejde på dette område med hans Psychologycal Illusion Model. Alt hvad vi oplever, bliver udsat for tænkning og den tænkning resultere aktivering af følelser.
Hypnose mod angst er et kraftfuldt værktøj til at demonstrere tankernes påvirkning, som når man, som hypnotisør, bruger hypnotiske fænomener.
Dagligt har jeg mine klienters ene hånd låst fast til mit bord, uden brug af lim, kæder, reb eller lignende, kun ved hjælp af deres tanker. Selv om de prøver at slippe bordet, låser en anden tanke den fast. De glemmer simpelthen, at de tænker, at det er noget de forestiller sig. Det føles som om at hånden sidder fast, men den følelse fortæller intet om, om de rent faktisk sidder fysisk fast. De kan ikke stole på følelsen. Selv om de prøver af al deres kraft og vilje, føler de stadig, at de sidder de fast. Tricket er at lade dem komme i tanke om, at det er noget de forestiller sig, og bede dem stoppe med at forestille sig det, og så slipper hånden igen. For nogen lidt hurtigere end andre, men den slipper.
Du glemmer, at du tænker
Det er præcis det samme, der sker med angst. Du glemmer, at du tænker. Kroppen tror, at det, du forestiller dig, er rigtigt, og du reagerer med følelser, der matcher det. Følelsen looper ind i tanken og forstærker den, og den forstærkede tanke forstærker følelsen. Det er her nøglen ligger i behandling af angst. Lær at gennemskue de mekanismer på et følelsesmæssigt niveau, og du er fri.
Tankeeksperimenter hjælper hjernen men behandling af angst
Når jeg bruger hypnose mod angst med mine klienter, laver vi hele tiden eksperimenter/tankeøvelser, der peger i retning af, at vi ofte glemmer, at vi tænker. Du kan lærer at styrer den mekanisme, og opdage når du gør det. Når først hjernen har fanget det, føleles det som om, det slipper automatisk. Når du virkelig forstå at se det og bruge det, kan du lære at slippe følelserne nærmest på kommando.
De mekanismer, der skaber angst, er de samme, som skaber hypnotiske fænomener. Kunsten er at komme i tanke om, at man tænker, at hjernen er ved at lave et trick. Du kan simpelthen lærer at afhypnotisere dig selv og slippe din angst.
Metoder til at stoppe negative tanker og følelser af angst
Der findes flere metoder til at stoppe eller distrahere tanken, når den er der, eller når man føler angsten. Jeg har lavet en lille video med en simpel øvelse, du kan se her. Videoen har hjulpet flere til at dæmpe eller helt at slippe angste følelser.
Derudover kan du også lære effektivt at bruge positive og realtistiske (automat-) sætninger/kognitioner, som er en stor del af træningen i normal kognitiv adfærdsterapi. Når du mestrer positive automatsætninger og øver at have mere realistiske tanker, kan det i sig selv, have en dæmpende effekt på angsten og påvirke dine ubevidste processer og skemaer.
Man kan se det som om, at de gamle negative forvrængede tanker er negativ selvhypnose. Ved at lære at gøre det modsatte kan du lære at afhypnotisere dig selv. Det handler om at træne at tænke mere realistisk, når man har lært det, reagerer kroppen også mere realistisk på ens tanker.
4. Lær at bruge hypnotisk afslapning og slap af mentalt og fysisk, og skab ro som aldrig før.
Hypnotisk afslapning kan have en enorm positiv effekt på nervesystemet. Afslapning generelt kan bruges både forebyggende og brændslukkende i angstsituationer.
Afslapning er den mest evidensbaserede metode til behandling af angst.
Hypnose bliver tit sammenlignet med afslapning, uden at det har noget på sig. Lad mig slå fast at hypnose intet har med afslapning at gøre overhovedet. Sportsatleter kan f.eks. bruge selvhypnose, mens de præsterer max. Den Ungarnske forsker Evá Banyai har også vist det faktum ved at have folk siddende på kondicykler og knokle, mens hun hypnotiserede dem. Du kan læse studiet her.
Hypnose kan dog under alle omstændigheder bruges til at skabe en fantastisk og mere dyb afslapning. Afslapningsøvelser og vejrtrækningsøvelser kan rettes direkte mod den automatiske stress, der er forbundet med angst.
Via hypnotisk afslapning, kan du på en rationel måde lære at håndtere og dæmpe de fysiske symptomer, som knytter sig til angst. Det gør, at du på sigt, vil lægge mindre mærke til symptomerne, hvilket kan give dig en øget følelse af kontrol. (Heap, Michael og Aravind, Kottiyatil K., 1988)
Derudover kan afslapningen bruges ved hypnotisk desensitivering (i CBT kaldet systematisk desensitivering). Hypnotisk desensitivering er en form forestillet eksponering. Man øver sig systematisk i at være afslappet i den angstprovokerende situation. Effekten af systematisk desensitivering er blevet grundigt forsket, og klinisk signifikante forbedringer er blevet opnået i 70-85% af tilfældene (Roth og Fonagy, 2005 s. 155) (Robertson, Donald, 2013, s. 286). Det er jo helt vildt.
Gratis audiofil med systematisk hypnotisk afslapning
Jeg har lavet en audiofil med systematisk hypnotisk afslapning, som du kan downloade gratis, hvis du skriver dig op til mit nyhedsbrev. Når du skriver dig op, modtager du samtidigt min selvhypnoseguide “Din guide til selvhypnose. Guiden sætter dig yderligere i stand til at få endnu mere ud af øvelsen og giver dig et ton mere viden om brugen af selvhypnose. Den indeholder flere øvelser som du kan bruge med det samme.
5. Hypnose kan bruges til at styrke dit selvværd, din tro på dig selv, og troen på at du kommer igennem, det der er svært.
Der er mange øvelser, man kan lave i hypnose for at styrke selvværdet. Der er for mange til, at jeg kan beskrive dem alle her. En af de ting, man smukt kan gøre i hypnose, er at lave en slags “COPY+PASTE” teknik. Vi kigger på ting, vi ved, du kan, oplevelser du ved, du holder af, styrker du har/har haft, kærlighed du har følt, ro mentalt og fysisk osv.
Den følelse kan man køre op, holde fast i og nærmest kopiere til de scenarier, du ønsker at overkomme, og de steder hvor du ønsker at føle de styrker. Blandt andet det, at man kan køre følelser op på en meget realistisk måde og holde fast i dem, gør hypnose mod angst så effektivt.
Er du et specielt tilfælde der ikke kan hjælpes?
Mange der lider af angst, tror det er permanent, at der ikke er noget at gøre. De tror, at de er et specielt tilfælde, der ikke kan hjælpes. Det er også typisk, at de går uden om al behandling, hvor de skal konfronteres med angsten. De stoler på stemmen i hovedet, der fortæller dem, at der ikke er noget at gøre – “hvorfor udsætte mig for noget ubehageligt, når jeg ved, at ingen kan hjælpe mig alligevel? Jeg er og bliver et håbløst tilfælde”.
Sådanne overvejelser bunder ofte i lavt selvværd frygt i sig sel. Frygten for en gang for alle at få bevist, at det faktisk er sådan, det forholder sig. Hypnose er et meget potent værktøj til at booste selvværd og lege med forskellig idéer og tanker.
Nærmest som et spil virtuel reality (VR), hvor man kan prøve at være helten og træde ind i en ny rolle med helt nye tanker. Den rolle kan være være med til at skubbe til éns oplevelse af én selv øge selværet og mindske frygten.
Sådan ser jeg angst
Se kort video her hvor jeg forklare, hvordan jeg ser angst og hvordan jeg arbejder med hypnose mod angst.
Sig til hvis der er noget, du vil have uddybet i forhold til behandling af angst med hypnose.
Det var det for nu. Hvis du har brug en uddybning, må du endelig ikke holde dig tilbage. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål direkte. Hvis du mener, jeg kan hjælpe dig på andre måder, tager du selvfølgelig også kontakt. Du kan ringe til mig på 22 16 73 24 eller udfylde kontaktformularen til højre på siden. Indtil da, hav det godt.