Lær selvhypnose gennem 12 små gratis videoer

Lær selvhypnose gennem 12 små gratis videoer
22 16 73 24Kontakt nu

Lær selvhypnose gratis fra bunden

Her får du 12 videoer, der lærer dig selvhypnose fra bunden. Du lærer i bogstavligste forstand at hypnotisere dig selv trin for trin. Selvhypnose er ikke, som mange tror blot at sætte en lydfil på og lægge sig passivt ned og lytte. Selvhypnose er noget du aktivt gør, i hvert fald hvis du vil maksimere effekten. I disse videoer lærer jeg dig, hvordan du selv at køre hele selvhypnoseprocessen, hvilket giver langt det bedste resultater. Det er noget lidt andet end blot at lytte passivt til en lydfil, men jeg lover dig at effekten er langt større.

I sidste video i rækken (video 12), tager dig i gennem hele processen. Her kan du læne dig tilbage og høste frugten af din indsats. Så glæd dig!!! Husk endelig at dele med andre, hvis du finder det interessant.

Selvhypnose mod angst og andet

Når du har lært at hypnotisere dig selv. Du kan pege selvhypnose i mange forskellige retninger, hvad end du ønsker:

  • Mindske angst og fobier
  • Bedre søvn
  • Mere energi
  • Mere ro
  • Øget selvværd
  • Bedre vaner
  • Mindre smerter
  • O.m.a.

Selvhypnose Introduktion – video 1:

Jeg håber at kunne vise dig, at hypnose ikke er mystisk. Selvhypnose kræver ingen magiske procedurer eller et særligt sprog. Hypnose er noget, du kan engagerer dig i trygt og sikkert på egen hånd, i dit eget hjem. Det bedste af det hele er at det nemt og effektivt. Faktisk tyder meget på at selvhypnose, når det er lært ordentligt, langt mere effektivt en at gå til en hypnotisør (Eason 2018)

Selvhypnose kræver engagement fra dig

At hypnotisere dig selv kræver engagement. Det er en aktiv process, men det er let og hypnose er noget, du hurtigt kan lære. Det kræver måske en lille smule indsats til at starte med, men jeg lover dig, at hvis du dedikerer dig til at lære det, bliver du rigeligt belønnet.

Du lærer tricks så dine fantasier påvirker dig automatisk.

Selvhypnose er en aktivitet, hvor du lever dig realistisk ind i fantasier, så meget at det mere eller mindre føles som om, det sker i virkeligheden. Der er små tricks, man kan lære for med øvelse at komme derhen. Det er dem, jeg vil vise dig gennem dette kursus i selvhypnose.

Selvhypnosens forskellige trin og struktur – video 2

Hav et mål med det du gør

Det absolut vigtigste, når du engagerer dig i selvhypnose, er at have et mål med det du gør. Hvad end du laver selvhypnose for sjov, for at mindske angst eller andet så sæt dig et mål, inden du går i gang. Hvad er det du ønsker at opnå? Hvorfor overhovedet lave du øvelsen?

Helt grundlæggende handler hypnose om, at gå efter det mål du sætter dig og at leve dig så meget ind i dine tanker og forestillinger at det påvirker dig.

Strukturen når du øver og lærer selvhypnose kan se således ud:

Jeg gennemgår alle de enkelte trin i detaljer i videoerne herunder.

  1. Mindsettet – Hav det rigtige mindset inden du går i gang. Der er et særligt hypnotisk mindset, som det betaler sig at lære, inden du går i gang. Det hypnotiske mindset bliver gennemgået i video 3.

  2. Træn hypnotiske færdigheder – Inden du går i gang med at gå efter dit mål eller den terapeutiske effekt, kan det betale sig at øve sig på noget ufarligt f.eks. at gøre sin arm stiv og ubøjelig. Du kan træne og styrke hypnotiske færdigheder, som en klassisk violinist træner skalaer for at mestre sit instrument inden koncerten. Jeg har delt videoerne om hypnotiske færdighedstræning i to dele hhv. video 4 & 5.

  3. Induktionen – er det lille ritual, du laver, for at få dig selv i hypnose. Du lærer her den mest klassiske af dem alle øjnfikseringsinduktionen. Den James Braid brugte da han opdagede hypnose i 1800’tallet. Se video 6.

  4. Fordyber – Her fordyber du selvhypnosen og fordyber dig i det hypnotiske mindset. Du fordyber dit fokus og din tro på, at du er der, hvor du skal være, så du om lidt kan opnå, det du gerne vil opnå. Se video 7.

  5. Terapien & fantasien – Her går du efter målet, det du gerne vil opnå. Du kan enten arbejder for at dekonstruerer det, du gerne vil slippe, eller arbejde for at skabe det du gerne vil have i stedet. Det handler grundlæggende om at leve sig aktiv ind i nye fantasier. Jeg har delt denne del af videoen i to dele. Se video 8 og 9.

  6. Suggestioner – er hjertet i al hypnose. Nogen vil sige at hypnose kun er suggestion. Suggestioner er forslag, som man forestiller sig automatisk skaber den effekt, man gerne vil have. F.eks. “Jeg kan sagtens klare det” eller “Dag for dag i hver en henseende bliver det bedre og bedre”.

  7. Afslut hypnosen – Sidst skal du lære at afslutte selvhypnoseprocessen. Så du er frisk i hovedet og har det dejligt i kroppen efterfølgende.

Hele videokurset her er delt op efter denne struktur, så du trin for trin bliver taget igennem hele processen.

Det hypnotiske mindset – video 3

Det aller vigtigste, når du vil lære at hypnotisere dig selv (og andre), er det hypnotiske mindset.

Alle kan hypnotiseres

Mange spørger: “Kan alle hypnotiseres?” Til det er svaret helt kort, at alle kan hypnotiseres. Hypnose skal ses som en færdighed. Ligesom at nogen er naturligt gode til at spille klaver, er nogen naturligt gode til at bruge deres hjerner på den måde hypnose kræver. Alle kan lære at blive bedre til at spille klaver, og alle kan lære at blive bedre til at opleve hypnose.

Al hypnose er selvhypnose

Hypnose opstår, når den der bliver hypnotiseret gør noget aktivt kognitivt ved det som hypnotisøren foreslår. Når du laver selvhypnose, er det dig selv der er hynotisøren. Det betaler sig at have et bestemt “hypnotisk” mindset, så du ved, hvad det er, du aktivt skal gøre for at optimere effekten.

Glem alt om trance og dyyyyyb søvn

Alt efter hvor du har læst eller hørt om hypnose, vil din opfattelse af, hvad det er varierer. En række prominente forskere, heriblandt Dr. Michael Yapko, tror stadig at hypnose er trance, en særlig afslappet tilstand og en speciel proces, der adskiller sig fra andre hjerneproceser. Men mange andre forskere, mener at hypnose ikke adskiller sig fra den måde, vi oplever verden på normalt. De har flere gange vist, at man ikke behøver trance eller afslapning eller særlige processer for at opleve hypnotiske fænomener. Blandt dem der mener det er den højt estimerede placeboforsker Dr. Irving Kirsch. Han mener at hypnose har mange ligheder med placebomedicin. Vi kan altså opnå terapeutisk effekt uden mærkelige tilstande.

Det var forskeren Theodor X. Barber der første gang beskrev hypnose som et bestemt mindset (cognitive set). Siden er det blevet fulgt op af blandt andet forskeren Adam Eason med termen “Det hypnotiske mindset”. Hvis du virkelig vil dykke ned i selvhypnose vil jeg stærkt anbefale Easons bog “The Science of Self-hypnosis” fra 2013.

Lev dig ind i troværdige fantasier – gå efter det du gerne vil opnå.

En del af det hypnotiske mindset handler at leve sig troværdigt ind i fantasier. Når vi forestiller os noget længe nok, begynder det at føles virkeligt. Vores kroppe reagerer, som om det er noget, der sker, mere end noget vi aktivt gør. Så glem for en stund alt om afslapning og forestillingen om en speciel trance, og gå direkte efter det du gerne vil opnå i stedet.

Når kroppen glemmer, at det er noget vi forestiller os, og vi responderer automatisk, har vi skabt en hypnotisk effekt. Så når du laver øvelserne her gennem denne serie videoer, er det vigtigt, at du har ”Det hypnotiske mindset”.

Det hypnotiske mindet er:

  • Vær motiveret for at blive hypnotiseret.
  • Hav tiltro til dine egne evner til at reagerer, og at du er god til hypnose.
  • Vær optimistisk omkring processen. Ros dig selv stol på, at du gør det rigtigt uanset.
  • Forvent at reagerer automatisk på suggestionerne, og at du drager nytte af processen, du involverer dig i.
  • Lev dig ind i rollen, så godt som du kan.
  • Gør dit bedste for at forestille dig det du sætter dig for at forestille dig og gør dit bedste for at skabe de følelser, du sætter dig for at skabe.
  • Kort sagt lad som om, indtil det begynder at føles virkeligt.
  • Hav tålmodighed med dig selv

Hypnotiske fænomener og færdighedstræning – video 4 og 5

Denne del er essentiel, hvis du vil lære at hypnotisere dig selv og opleve hypnose på egen krop. Derfor har jeg delt lektionen op i to dele, så du kan prøve lidt forskelligt.

Hvad er hypnotiske fænomener?

Når du har indtaget det hypnotiske mindset er du klar til at skabe hypnotiske fænomener. Når jeg siger hypnotiske fænomener, mener jeg, det du gerne ser i ekstrem grad til hypnoseshowet, hvor hypnotisøren har udvalgt de bedste blandt publikum og låser deres fødder fast til gulvet eller får dem til at tro, at de er Elvis osv.

At træne at skabe hypnotiske fænomener for dig selv, kan styrke det hypnotiske mindset og dine selvhypnoseevner. På den måde kan du få endnu mere ud af det mål, du sætter for dig selv.

Modtagelig overfor hypnose vs at skabe det aktivt

Folk, som man klassisk siger er “modtagelige” overfor hypnose, er dem, der er gode til at skabe hypnotiske fænomener for dem selv. De modtager ikke noget passivt. De gør noget kognitivt, med det hypnotisøren siger. Forskerne Spanos og Gorassini lavede CTSP, og viste at man kunne træne folk, der normalt ikke er “modtagelige” overfor hypnose til at kunne opleve stærke hypnotiske fænomener. Så det er bare at komme i gang med at træne, så du kan udnytte det.

Hypnotiske fænomener

Følelsesmæssige fænomener:

Hypnotiske fænomener kan være følelsesmæssige som f.eks. at skabe følelsen af afslapning og ro, føle en temperaturændring eller at føle glæde, begynde at smile og grine.

Visuelle fænomener:

Hypnotiske fænomener kan lige så vel være visuelle som stærke mentale billeder eller ligefrem at hallucinere. De kan være auditive hvor man hører lyde som ikke er der i virkeligheden.

Fysiske fænomener:

De hypnotiske fænomener kan også opleves fysisk. Det kan være sjovt at opleve at ens krop pludselig ikke reagerer, som man forventer. Jeg vil her fokusere på de fysiske fænomener.

Lad os komme i gang med de fysiske fænomener

Hjemme i din egen stue kan du f.eks. øve at skabe disse fænomener:

  • Skabe følelsen af at dine hænder er magnetiske og bevæger sig sammen automatisk
  • Gøre din egen arm stiv og ubøjelig ved at bruge dit mindset og din fantasi (se video 4 her på siden)
  • At få dine fødder klistret til gulvet, så du ikke kan flytte dem.
  • At dine øjenlåg følelse tunge, lukker automatisk, ikke virker og ikke vil åbne.
  • Få følelsen af at din ene arm føles tungere eller lettere og begynder at bevæge sig af sig selv (se video 5 her på siden).

Gør din arm stiv og ubøjelig (se video 4 herover).

Selvhypnose er, som du sikkert er begyndt at fornemme en færdighed, du kan lære, noget du kan opøve, noget du kan blive bedre til.

Det er forskelligt fra person til person, hvad man har let ved. Nogen har let ved nogen fænomener nogen har let ved andre, nogen har let ved dem alle. Vi kan alle øve og blive bedre. Virker et fænomen ikke for dig så prøv med et andet, måske har du mere held der.

Din rolle er ikke at sidde og vente på, at det sker af sig selv. Din rolle er aktivt at skabe det, og se hvor stor effekt, du kan skabe, hvis du virkelig prøver. Du behøver ikke have fuld effekt med det samme. Opgaven er at se om du blot kan skabe den mindste følelse af at din arm føles stiv. Derefter kan du gradvist gøre fænomenet større med øvelse.

1. Stræk din arm og spænd hver en muskel

Stræk din arm og gør den helt stiv. Vær aktiv og fokuseret gennem hele processen. Spænd din knytnæve kraftigt.

2. Forestil dig at noget er sket der gør det umuligt at bøje din arm.

F.eks. at der er en jernstang, der løber fra knoerne op gennem armen helt vejen op til skulderen. Eller at armen er støbt i cement. At den sidder fast i væggen eller andet.

3. Forestil dig at det ikke længere er noget du forestiller dig

Forestil dig at det sker automatisk. At det er ude af din kontrol. Din arm er stiv og det er umuligt at bøje den.

4. Test at du ikke kan bøje armen.

Mens du bliver i forestillingen, så dediker hele din opmærksomhed til at du ikke kan bøje armen. Test det så og prøv at bøje den. Sig til dig selv at den er stiv og ubøjelig. Den er stiv. Test så hvor stiv du har gjort den. Når du laver testen, er det en god idé at gå med kognitivt. Sig til dig selv “Jeg prøver at bøje armen, men jeg kan ikke, jeg kan ikke”. Imens du forestiller dig at du ikke kan. Det hjælper med til effekten.

Du behøver ikke endeløst at sidde og kæmpe med din arm, bare prøv at skabe den mindste følelse af, at du ikke kan, og se om du kan øve at gøre den følelse stærkere. Når du har følelsen uanset, hvor lille den er, så er det godt nok og et tegn på, at du kan påvirke din oplevelse med dine tanker.

Fortæl dig selv og forestil dig at alt er normalt igen. Ryst armen, slap af. Klar til næste øvelse, hvor vi skal gøre dine arme hhv. lette og tunge.

Din arm er så tung, at du ikke kan løfte den

Det næste fænomen, du skal træne er at få det til at føles som om din ene arm er tung og bevæger sig ned, mens den anden arm følelse lettere og lettere og begynder at bevæge sig op.

Husk at din opgave er at se hvor meget af fænomenet, du kan skabe. Se om du ved øvelser kan gøre det stærkere.

Snyd alt hvad du kan

Vi kan snyde kroppen til bedre at opleve hypnotiske fænomener. Du kan hjælpe den lidt på vej.

Hvis du strækker begge dine arme ud foran dig ved vi at tyngdekraften hiver ens i begge vores arme og det begynder med tiden at føles mere og mere tunge.

Dit job er at forestille dig, at det sker hurtigere end normalt og måske så meget, at du tilsidst ikke kan løfte den. Du snyder ved at starte med at strække din højre arm og vente lidt så den naturligt føles mere tung end den venstre.

Når din højre arm har være strakt i lidt tid, løfter du og strækker din venstre arm, og holder den i niveau med din højre. Nu skal du, samtidigt med at du forestiller dig at din højre arm bliver tung, forestille dig at din venstre arm bliver lettere og lettere og begynder at svæve op ad sig selv. Måske så let at du ikke kan holde den stille, selv hvis du prøvede.

Klar til den hypnotiske effekt

Når du er klar, så luk øjnene. Start så med at holde højre arm ud foran dig i noget tid, så den faktisk bliver lidt mere træt end den venstre. Du gør den tungere.

Forestil dig at du holder en tung spand, eller der står noget tungt på den, eller at et eller andet trækker den ned.

Stræk så venstre arm og gør den lettere. Prøv at skabe den lette følelse.

Forestil dig et eller andet er sket der gør den let. At den er båret på en pude af luft, at den er bundet til en heliumballon, der hiver den op, eller at den er helt hul og let.

Højre arm bliver tungere og tungere skab det, forestil dig det.

Venstre arm bliver lettere og lettere skab det forestil dig det.

Forestil dig at det er ude af din kontrol, at det sker automatisk, der er intet du kan gøre, der forhindrer, at det sker. Den bliver lettere og lettere uden du kan gøre noget.

Prøv at holde dem stille og oplev, at det fortsætter.

Hav tålmodighed med dig selv. Skab det så meget du kan, og se om du kan gøre det bedre og stærkere fra gang til gang.

Ros dig selv, uanset hvordan det går, og stol på at du bliver bedre og bedre for hver gang du øver.

Åbn øjnene og ryst dine arme mens den normale følelse finder tilbage.

Den hypnotiske induktion – video 6

Før du laver selvhypnose, eller når du er hos en hypnotisør, foregår der som regel et lille ritual for at få personen i hypnose. Det lille ritual hedder induktionen. Ritualet kan for sin vis være hvad som helst. Induktionen er blot en lille øvelse, der skærper fokus og leder tankerne i en retning. Det er det ritual, der fortæller, at nu starter vi hypnosen.

Induktionen er det du ser ske, når scenehypnotisøren råber “SOV” og hiver den deltagende i armen og den deltagende tilsyneladende er i dyb hypnose.

Den hypnotiske induktion er med andre ord dit signal til virkelig at prøve at indtage det hypnotiske mindset og at forestille dig, at de der sker efterfølgende sker automatisk og hypnotisk.

Man kan sagtens udelade induktionen og gå direkte efter andre hypnoseøvelser eller gå efter selve målet med det samme. Noget tyder dog på, at det er godt for udfaldet at terapien at udfører et lille hypnotisk ritual inden. Det skærper fokus og gør at man efterfølgende lever sig bedre ind i forestillinger.

Hvad skal jeg så gøre for at skabe hypnose?

Begge de øvelser jeg nævnte under færdighedstræningen, kan blive brugt som hypnotisk induktion altså hhv. “Tung arm, magnetiske hænder, og “stiv arm”

Den eneste forskel der er på færdighedstræningsøvelserne og den hypnotiske induktion er at du fortæller dig selv at når effekten er skabt, så er du i hypnose.

Brug “tung arm” som induktion

Eksempelvis kan du lave færdighestræningen med den tunge (og lette) arm og fortælle dig selv, at når armen rammer dit lår, så er du i hypnose klar til at påvirke dig selv, klar til at lave automatisk ændringer.

Når hånden rammer dit lår, ved du, at du er i stand til at påvirke dit system med dine tanker eller med andre ord, at du er i hypnose. Når det sker er det dig signal til virkelig at dykke ind i det hypnotiske mindset.

Den mest klassiske hypnotiske induktion af dem alle

Her kommer en anden øvelser som du kan bruge som induktion til selvhypnose. Det er den meste klassiske induktion der findes. Den stammer fra selveste James Braid, manden der opdagede hypnose i 1800’tallet. Det heder øjnfikseringsinduktionen.

Øjnfikserings-induktionen:

Målet er at få øjnene til at føles så tunge, at de får lyst til at lukke sig af sig selv. Mere klassisk bliver det ikke “dine øjne føles tungere og tungere”:-D.

Sådan skaber du effekten

  1. Find et punkt du kan fiksere på med øjnene. Gerne lidt højere oppe, over dit normale øjenniveau. Du skal holde hovedet stille og vende øjnene lidt opad. Det hjælper med til at trætte musklerne og skabe følelsen. Tillad dig selv at blive fuldstændigt optaget af punktet. Gør øjnene tunge og trætte.
  2. Forestil dig samtidigt at det noget sker, der hiver dine øjenlåg ned, noget der gør at du får lyst til lukke dem. Du kender sikkert følelsen af at se fjernsyn og ikke kan holde dine øjne åbne. Forestil dig at det sker nu.
  3. Forestil dig så at det sker automatisk, du prøver at holde dem åbne, men du kan ikke. Sig til dig selv at du prøver at holde dem åbne, men at du ikke kan. Det er ikke en stirre konkurrence. Forestil dig hvor rart det bliver at lukke øjnene om et øjeblik. Bare giv efter.
  4. Når du har skabt en god følelse at tyngde så bare lad øjnene lukke naturligt, og fortæl dig selv at du er i hypnose. Lad følelsen af ro og afslapning kan brede sig ned over resten af kroppen. Fortæl dig selv at du er klar til at lave automatiske forandringer. Næste trin er at fordybe dig i det hypnotiske mindset.
  5. Du kan stoppe her eller vælge at teste fænomenet lidt. Forestil dig at dine øjne nu er så afslappede, at de ikke virker. At hvis du skulle prøve at åbne dem, så ville det være umuligt. Dine øjenlåg ville løfte sig, men dine øjne ville forblive lukket, selv hvis du virkelig prøver.
  6. Skab den følelse så godt som du kan, mens du forestiller dig, at du ikke kan åbne øjnene. Hold fast i den forestilling og test at øjnene forbliver lukket føles tunge og stramme mens du prøver at åbne dem. Bare rolig de vil åbne sig igen, så snart du forestiller dig, at alt er normalt igen. Nogen gange kan det godt tage nogle sekunder, men de vil åbne sig.

Næste trin er som sagt at fordybe det hypnotiske mindset, at fordybe hypnosen. Så se med i næste video hvor det handler om, at fordybe det du allerede har skabt.

Fordyb Selvhypnose – Video 7

Hvad vil det egentligt sige at fordybe? Hvad er det, man fordyber, når hypnose ikke er trance, eller afslapning? Man går jo egentligt ikke dybere ind i noget, man forsvinder ikke væk. Det man fordyber er mindsettet, troen og overbevisningen på at man er i hypnose. Man fordyber troen på, at man er der, hvor man skal være for at lave de forandringer, man ønsker og at forandringen sker automatisk. Du fordyber dit fokus og dit engagement i processen.

To eksempler på hypnosefordybere

Du får her to eksempler på, hvordan du fordyber hypnose.

Eksempel nummer 1:

Fortæl blot dig selv helt simpelt, mens du sidder med øjnene lukket, at du er i hypnose. Forestil dig hver vejrtrækning du tager, styrker din evne til at lave automatiske ændringer. Fortæl dig selv at hver tanke du tænker og hver en lyd du hører, styrker det hypnotiske mindset og gør dig endnu mere fokuseret på det du gerne vil opnå. Bare forestil dig at du synker, flyder og glider dybere i hypnose, dybere fokuseret, dybere absorberet.

Eksempel nummer 2:

Nogen kan li’ at sætte mentale billeder på forestillingen om hypnosedybde. Klassisk gennem hypnosehistorien har man brugt en trappe med 5 trin. Hvert trin ned symboliserer et niveau dybere hypnose. Visualiser en trappe med fem trin ned for dit indre blik.

Tæl inde i dig selv langsomt fra 5 til 1. For hvert tal forestiller du dig at du bevæger dit et trin ned ad trappen. For hver trin tager du dig selv dybere. “5, [se dig selv bevæge dig ned ad trappen] dybere og dybere i hypnose, 4, mere og mere fokuseret, 3, forandringerne sker mere og mere automatisk, 2, dyb hypnose, 1 klar til at lave de forandringer, du ønsker.

Så er du klar til at går videres til næste trin fantasien om det du gerne vil opnå.

Du kan lave en kombination af de to eksempler, eller du kan fordyber dig selv i hypnose på andre måder, der passer dig bedre og giver mening for dig. Jo mere du kan tilpasse metoderne til dig selv og gøre det til dig eget jo bedre.

Glæd dig til næste video hvor det handler om, hvordan du lever dig ind i troværdige fantasier og går direkte efter det mål du ønsker.

Terapien, fantasien og målet – Video 8

Nu skal det handle om den primære årsag til overhovedet at lave selvhypnose, nemlig den forandring du gerne vil opnå.

En af mine største idoler i denne verden af hypnose og selvhjælp Émile Coué sagde i starten af 1900 tallet:

”Hvis det kommer til en kamp mellem viljen og fantasien, vinder fantasien altid”.

Det han mente var, at hvis man prøver presse eller at tvinge noget igennem med viljestyrke, mens man har en anden negativ forestilling kørende i baghovedet, vinder den forestilling. Coué sagde derfor, at god terapi handler om at lære folk at træne at have bedre fantasier. Hypnose kan skabe nogle meget stærkere fantasier og derfor ofte være voldsomt effektivt.

Ofte er man ikke bevidst, om de fantasier der kører i baghovedet, de køre bare som automatiske programmer (skemata). De kan være årsag til stor lidelse og forhindre én i at opnå det man gerne vil.

Man kan træne sig slev til at blive mere opmærksom på de skjulte fantasier ved at spørge sig selv, hvad føles det som om man tænker, eller hvad føles det som om jeg forestiller mig. Uanset hvad ved man, at der er foregået noget tænkning, hvis kroppen reagerer og man efterfølgende tolker det som angst, ubehag eller vane.

Når jeg arbejder med mine angstklienter i min klinik, gør jeg et stort nummer ud at at give dem en fysisk oplevelse af, hvordan bevidst og ubevidst tænkning påvirker kroppen, følelser og adfærd. Vi bruger hypnose til at skabe nye reaktioner på samme tænkning. Du kan se og læse mere omkring, hvordan jeg arbejder med angst her.

Forestillinger behøver ikke nødvendigvis være visuelle mentale billeder

Fantasier og forestillinger behøver ikke være visuelle og blive set i mentalt billeder. De kan lige så vel være tanker, ord, eller fornemmelser.

Forestillinger i selvhypnose betyder, at du, så godt som du kan, forsøger at skabe fornemmelsen af, hvordan det ville være, hvis det virkelig skete. Nogen gange dukker der mentale billeder op, og det er meget visuelt, andre gange er der måske helt sort. Det betyder ikke så meget. Du kan sikkert forestille dig følelsen, og hvad du ville tænke, hvis det skete i virkeligheden.

Uanset hvordan du forestiller dig noget, er det ok. Hold fast i det hypnotiske mindset, og vid at det er godt nok, og hav en tro på at det har den effekt, du ønsker.

Mudderhullet

Hvis du f.eks. forestiller dig, at du sidder fast i et mudderhul med gummistøvler på, så er der måske en visuel komponent af hvordan det hele ville se ud, men der kan lige så vel være følelsen af gummistøvlerne rundt om fødderne, følelserne af hvilke muskler, der ville spænde, hvis man prøvede at komme op, tankerne omkring hvordan det må være at stå der osv. Stol på at det der dukker op er godt nok. Dit job er at gøre det så sensorisk rigt, som du kan.

Du kan tage det i den retning, du ønsker og forestille dig hvad som helst. Forestil dig at du er mere rolig, eller at du har mere energi, eller at du er mere selvsikker eller andet. Lev dig ind i rollen. Forestil dig hvordan du går, hvordan du trækker vejret, hvordan du handler, hvad du siger til dig selv, hvordan du bruger dine tanker og din adfærd, når du har det på den måde, du gerne vil have det.

Fantasien, forestillingen og målet del 2

Skab en “En bedre version af dig selv” med selvhypnoseVideo 9

Se video 8 herover, hvor jeg tager dig igennem en selvhypnoseøvelse. Jeg guider dig igennem en fantasi hvor dit job er at skabe en bedre version af dig selv.

Gør det til dit eget.

Dette er blot et forslag. Gør det til dig eget. Ændr elementer og ord, så de passer til dig og kør processen selv.

Lad for gud skyld være med at være passiv modtager af mine ord, så er det ikke længere selvhypnose.

Du skal ikke prøver for hårdt

Det er vigtigt at du ikke tvinger noget igennem, du skal ikke prøve for hårdt. Indtag det hypnotiske mindset og hav en blid tiltro til, at det du forestiller dig, bliver din virkelighed. Gør det så godt du kan. Hvis du har tanker omkring, at det ikke virker eller andet, så blot tak dig selv for at du opdagede den tanke og vend så tilbage til fantasien igen.

Vi kender til hvis vi ønsker eller prøver noget for hårdt. Vi spænder op i hele kroppen og vi mislykkes. Det er en helt anden fornemmelse hvis vi ved og tror på vi kan.

Så forestil dig hvordan du siger din egen adresse, at du ved hvor du bor. Lyt til hvordan du siger det, hvordan du forestiller dig det. Uden tvivl, uden tøven, uden at prøve, du ved bare, at det er sådan det er. Det er den fornemmelse, du skal have i kroppen når du lever dig ind i fantasier.

Tryk play på video 8 og lad mig føre dig igennem selvhypnose-øvelsen. Luk øjnene, sæt dig behageligt, oprejst i en engageret positur.

Suggestioner i selvhypnose – video 10:

Suggestion er hjertet i al hypnose

En suggestion er et forslag, som man forventer føles som om, det sker automatisk. Der er forskel på at flytte hænderne samme bevidst, og at opleve at hænderne bevæger sig sammen af sig selv.

“Hypnose er kunsten og videnskaben at give suggestioner” – Hippolyte Bernheim

Når eksempelvis scenehypnotisøren siger, “om et øjeblik når jeg klapper med hænderne, er du Elvis”, så er det en suggestion til, at den hypnotiserede vil opleve det, som om han er Elvis. Man forventer ikke at den hypnotiserede blot spiller rollen og lader som om.

Når du er hos en hypnotisør, er det hypnotisøren der giver suggestioner, når du laver selvhypnose er du selv hypnotisøren. Til at starte med kan det kræve lidt selvbedrag at tro på de ting, man fortæller sig selv, men gør du det længe og troværdigt nok, vil det påvirke dig.

4 grundregler for hypnotisk suggestion:

  • Gør det simpelt, jo simplere jo bedre
  • Sig hvad du vil have, mere end hvad du ikke vil have. F.eks. i stedet for at sige ”jeg vil ikke føle angst”, så sig ”jeg føler ro, jeg er ok, ja kan sagtens” osv.
  • Hav høje forventninger til at det sker uden at presse noget igennem. Forvent at det sker naturligt.
  • Gentag, gentag, gentag.

Udnyt effekten fra placebomedicin

Placebo har en stærk effekt og det er et glimrende eksempel på suggestion. Vi ved fra et utal af studier, at placebomedicin kan have en fantastisk virkning. Placebo har påvist effekt ved bl.a. angst og smerter og en lang række andre ting. Vi ved fra studier at en hvid placebopille ikke virker lige så godt som en farvet, en sprøjte virker bedre en pillen. Intravenøst via drop virker bedre end sprøjten, og det, der virker allerbedst, er placebooperationer, hvor man skærer i folk. Der er som om, at jo mere vildt det er, jo større er placeboeffekten. Eller jo større forventningen patienten har til indgrebet jo større er effekten.

Placeboeffekten sker automatisk uden du egentligt skal gøre noget. Det sker fordi, du virkelig tror på, at det har en effekt. Så jo mere du kan leve dig ind i og tro på, det du fortæller dig selv, når du giver dig selv suggestioner, jo større effekt har det.

Normale dagligdags autosuggestioner

Vi giver ubevidst os selv suggestioner hver dag. De føles mere eller mindre som om det påvirker os automatisk. En suggestion kan eksempelvis være: ”Jeg er ikke god nok”. Lever man sig længe nok ind i den suggestion, begynder det at føles som om, man ikke er god nok. Der er flere eksempler på skuespillere, der har spillet en rolle og efterfølgende skal have psykologhjælp for at bryde med rollen igen. Det skete eksempelvis for Robert De Niro i rollen som Travis i “Taxidriver”. De roller vi dagligt spiller i kombination med éns forestillinger, overtager én, og man bliver det man forestillede sig. Det føles pludselig, som det er “mig”. En god hypnotisk suggestion skaber hurtigt den effekt.

Gør det simpelt

Det kan lyde avanceret, men det er det slet ikke. Det der er sværest, er at glemme éns kritiske stemme for en stund. Gør det simpelt.

Hvis du ikke kan finde på noget som gør som Émile Coué faderen til selvsuggestion. anbefalede alle sine klienter og sig:

”Hver dag i hver en henseende, bliver det bedre og bedre”.

Han bad sine klienter om at gentage sætningen hver dag i 20 hurtige repetitioner, så andre negative tanker ikke kunne blande sig. Lad være med at sige det som teenageren, der bliver bedt om, at svare på, om det ikke er en god idé at rydde op på værelset. Sig det overbevisende, invester tro i det og gør det dedikeret.

Afslut selvhypnosen og gode råd – video 11

Du vågner ikke, du re-orienterer dig.

Nogen kalder det at vågne fra hypnosen, men eftersom du forhåbentligt ikke har sovet og været meget aktiv i processen, giver det ikke rigtigt mening. Et meget bedre valg af ord er at afslutte hypnoseprocessen. Selvhypnose er en proces, du er ikke væk, du er tværtimod meget mere tilstede.

Selvom man ikke har sovet eller været væk, giver det god mening at re-orientere sig selv til rummet og til at være frisk og klar i hovedet igen. I princippet kan du bare åbne øjnene med det samme.

Jeg plejer at råde til, at man skal tælle sig selv op fra 1-5. Og samtidigt give sig selv suggestioner om friskhed, klarhed, energi, og at forestille sig at den process, man lige har lavet hænger ved, i dag, i morgen, en uge fra nu, en måned fra nu, resten af livet.

Afslut altid selvhypnose med en række positive suggestioner

Afslut alle dine selvhypnosesessioner med at give dig selv en masse positive suggestioner omkring, hvordan du vil have det, det du gerne vil opnå. F.eks. “Fra og med i dag har jeg ro mentalt og fysisk”, “Dag for dag bliver jeg mere og mere selvsikker”, “Fordi jeg har lavet denne session, får jeg gradvist mere og mere energi”.

Eksempel på afslutning

Her er et eksempel på, hvordan du eventuelt kan afslutte din selvhypnosesession. Sig til dig selv: ”1 jeg afslutter hypnosen, 2 jeg bliver mere og mere klar i hovedet, 3 frisk til resten af dagen, 4, behagelig følelse i kroppen, 5 [åbn øjnene] jeg kigger mig omkring, rører på min krop, opmærksom og helt tilstede.

Generelle gode råd når du laver selvhypnose

Falder du i søvn er det ikke godt

Hvis du falder i søvn, når du laver selvhypnose, så sæt dig lidt mere ubehageligt. F.eks. Ude på kanten af stolen. Lad endelig være med at lægge ned eller tage tykke tæpper over dig. Når du sover har du ingen kontrol over processen og chancen for at nå dit mål bliver mindre. Vær så opmærksom som du kan under hele processen, med mindre formålet i sig selv er at falde i søvn.

Giv det der virker en ekstra chance eller gør noget helt andet

Er det noget, du ikke kan få til at virke, så giv det en chance alligevel, øv dig, se om du kan få det til at virke. Prøv for guds skyld også noget andet. Se om du kan vinkle det anderledes eller gå en helt anden vej. Eksperimenter med din oplevelse og udnyt der, hvor du har dine forcer.

Glem alle trin og øv at give dig selv suggestioner

Gør det simpelt, simpelt, simpelt. Du kan glemme alle de enkelte trin og blot give dig selv suggestioner. Du kan også glemme alle trin og blot øve dig på at have øve at have målrettede fantasier.

“Gør det simpelt.”

I næste video tager jeg dig igennem, alt det du har lært i en enkelt samlet selvhypnosesession.

Det hele sat sammen – En fuld all round selvhypnosesession – video 12

Tryk på play og nyd det

Der er ikke så meget at sige her til sidst andet en at du skal trykke på play og lade mig føre dig igennem en hel selvhypnoseproces. Se det som en struktur, en god idé, lær den, men vigtigst af alt gør det til dit eget og kør processen selv, så får du endnu mere ud af det.

Når jeg arbejder med hypnose mod angst

Når jeg eksempelvis arbejder med hypnose mod angst og fobier med mine klienter er denne sidste del af selvhypnoseprocessen blot en lille, men vigtig del af behandlingen. Der findes mange flere måder, hvorpå man kan arbejde med hypnose mod angstrelaterede udfordringer. Du kan læse mere omkring hvordan jeg arbejder her.

Tak for nu

Håber du har fået rigtig meget ud af det. Hvis du tænker andre kunne have gavn af det må du endelig dele på de sociale medier eller andre steder. Det hjælper mig med at nå ud til flere og hjælper flere til at lære en fantastisk færdighed. Det er virkelig værdsat. Hvis du mener jeg kan hjælpe dig på nogen måder må du endelig bare tage kontakt. Indtil da, må du have det godt.