Om Michael Beligiannis
NGH og HPD certificeret Hypnotisør og hypnoseterapeut
Om DinHypnose
Bliv klogere på mig, min tilgang og min baggrund
Mit navn er Michael Beligiannis, og jeg er eksternt eksamineret og certificeret hypnoseterapeut fra flere organisationer. Jeg har en lang hypnoseuddannelse bag mig og videreuddanner mig hvert år for at kunne være up-to-date på teknikker og forskning, så jeg kan levere det bedste til mine klienter.
Folk beskriver mig som nørd, hvilket jeg er ret stolt af. Jeg holder af at dykke ned i, hvorfor hypnose virker, og nyder når jeg bliver rystet i det, jeg allerede ved og forkaste mine gamle holdninger og overbevisninger. Det er sket mange gange i løbet af min hypnoseterapeutkarrierer, at jeg har måtte ændre mit syn på, hvad hypnose og hvad god terapi er.
+10 års erfaring
+1000 behandlinger
Evidensbaseret tilgang
København & Sjælland
Jeg underviser andre hypnotisører og hypnoseterapeuter
Jeg elsker at videreuddanne og undervise andre hypnotisører og hypnoseterapeuter. Jeg samarbejder bl.a. med Hypnosehuset.dk, hvor jeg underviser deres studerende på deres overbygning.
Jeg kører min egen uddannelse for allerede uddannede hypnoterapeuter, hvor jeg bl.a. underviser i kognitiv adfærds hypnoseterapi mod angst.
Jeg elsker også den sjovere side af hypnose, som er fænomenerne og underholdningen. Jeg underviser hold i streethypnose – kunsten at få folk til at opleve hypnotiske fænomener hvor som helst og når som helst.
Events hvor jeg er blevet inviteret som speaker:
- Speaker på NGH Danmark konferrence 2016
- Speaker på FHHD Danmark konferrence 2019
- Speaker på Mastery Through Passion Danmark online event 2020
Min uddannelse og CV:
2019
“Deep Dive” – Psychological Illusion Model” forstættelse fra sidste år.
2018
Uddannet i “Psychological Illusion Model” ved Norsk/Amerikaneren Jørgen Rasmussen i Danmark
2017
Uddannet i streethypnose ved Anthony Jacquin i København
2017
Uddannet og certificeret NLP practitioner ved Ph.d. Adam Eason i Bournemouth England.
2016-2017
Uddannet og certificeret klinisk hypnoseterapeut og bestået HPD (Hypnotherapy Practitioner Diploma) som er en ekstern eksamineret uddannelse ved Ph.d. Adam Eason i Bournemouth i England.
2015-2016
Oversatte mesterhypnotisøren Anthony Jaquins bog “Reality Is Plastic” til dansk under titlen: “Virkeligheden Er Plastisk” Den kan købes ved at klikke på linket.
2014
Uddannet hypnoseterapeut ved UKHTC ved Freddy og Anthony Jacquin i London i England
2013
NGH-certificeret Master hypnotist i 5-PATH® hypnoseterapi og 7-path® selvhypnose ved Benny Vadmand i Danmark
2009
Uddannelse i konfliktmægling ved Nina Raaschou i Danmark
2004
Bestået eksamen som folkskolelærer med hovedfag i Musik, matematik og naturfag ved N. Zahles seminarium i København
Hypnoseorganisationer og videreuddannelser
Hypnoseorganisationer og videreuddannelse:
Jeg er medlem af to hypnoseorganisationer hhv. NGH-Danmark og foreningen FHHD. Det er vigtigt for mig med faglig sparring med kollegaer og fortsat professionel udvikling og uddannelse. Det er samtidigt med til at garantere din sikkerhed for at visse retningslinjer overholdes.
Jeg meget stolt af min HPD certificering gennem NCH i England. Hypnotherapy Practicioner Diploma (HPD) uddannelsen, som i modsætning til mange andre hypnoseuddannelser er eksternt eksamineret. Kravene til gennemførsel af HPD er blandt de højeste i verden.
Du kan læse mere her: https://www.hypnotherapists.org.uk/membership/full-membership/
Udover mine certificeringer, uddannelser, medlemskaber vægter jeg hvert år at deltage i kongresser og forelæsninger i Danmark og i udlandet for at sparer med kollegaer opsnappe ny viden og granske den nyeste forskning i hypnose.
Jeg beskrives af kollegaer og venner som en sand hypnosenørd. Jeg elsker simpelthen emnet, og kan ikke lade være med at blive ved med at studere det. Meget af min tid går med selvstudier. Jeg glæder mig til at bruge min store viden om hypnose til at hjælpe dig og vise dig en verden, som jeg synes, er fantastisk.
Selvhypnose
Selvhypnose er et emne der står mig særligt nært, og som jeg har stor ekspertise i. Gennem mine studier har jeg fundet ud af at al hypnose er selvhypnose. Uanset hvor mystiske de hypnotiske fænomener forekommer, er der tale om selvhypnose. Når man laver hypnose sammen med en hypnotisør (heterohypnose), er det tale om guidet selvhypnose. I shows og i TV ser det ud som om, den hypnotiserede er i hypnotisørens magt, men virkeligheden er en lidt anden. Meget forenklet kan man sige, at når man koncentrerer sig længe nok og om en idé, og man har høje forventninger til, at der vil ske noget opstår hypnose og hypnotiske fænomener. Nogen har lettere ved det end andre, men alle kan lære det og blive bedre til at respondere hypnotisk.
Jeg ser det som min vigtigste opgave som hypnotisør at lære mine klienter, hvordan de bruger deres tanker hypnotisk. At lære dem at tage ejerskab over effekten. Det er dem, der skaber den. Tit får hypnotisøren æren for effekten, men det hele sker inde i klienten, og de kan lære at bruge hypnose på dem selv og opnå forandringer på egen hånd. Flere studier viser, at hypnotisørens rolle betyder mindre for de hypnotiske effekter end, det der foregår inde i hovedet, på den der bliver hypnotiseret.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få min meget roste gratis guide til Selvhypnose. Du kan skrive dig op nederst i kolonnen til højre. Jeg er meget stolt af den, og den kan få stor værdi for dig.
Forskning i hypnose
Min tilgang til hypnoseterapi er evidensbaseret, det vil sige, at de teknikker jeg bruger, og de forklaringer jeg giver, kan underbygges med forskning. Jeg bryder mig ikke om pseudoforklaringer. Jeg kan bedst li’, at de forklaringer, man får, er saglige og velbegrundede. Dermed ikke sagt at der ikke er meget, vi endnu ikke ved og forskningen ikke kan forklare, men langt hen af vejen findes der en logisk jordnær forklaring på fænomenerne.
Meget kan siges om forskning og ordet evidens bliver brugt med rund hånd af næsten alle i disse tider. Man skal være varsom når man bruger begrebet så det ikke bliver udvandet. Flere studier i hypnose lever op til de strengeste krav for kliniske studier. Derfor kan det ikke længere afvises som pseudovidenskab. Chambless og Hollon (1998) har sat kriterier op for empirisk understøttede terapier. Hypnoseterapi lever for en lang række problemstillinger op til kravene for deres kriterier og i mange tilfælde out-performer det andre samtaleterapier. Her er en liste med studier der lever op til Chambless og Hollon kriterierne. Det er sgu da sejt.
Forskeren Irving Kirsch, som er en af de fremmeste forskere i placebo og hypnose, siger at hypnose på mange punkter minder om placeboeffekten. Placeboeffekten er så veldokumenteret, og meget svær at komme uden om. I mange tilfælde virker placebomedicin og plalcebooperationer lige så godt som den “rigtige” behandling og i nogle tilfælde bedre fordi, man undgår bivirkningerne. Han kalder hypnose “en ærlig mega placebo” fordi, hypnose ofte virker bedre end placebomedicin, og så kan man give det ærligt uden at bilde patienter/klienter ind at de får noget, de ikke får.
Det skal lige for en god ordens skyld understreges, at der er meget medicin og mange operationer, der virker bedre end placebomedicinen, det er ikke et altid-virkende mirakelmiddel, og det er hypnose heller ikke. Hypnose er en komplementær behandlingsform, som kan virke sideløbende med anden behandling eller i nogle tilfælde stå alene.
Virkeligheden er plastisk
For mig er psyken, den måde vi opfatter virkeligheden på, den måde vi tænker om ting på, det mest interessante man kan beskæftige sig med. Jeg vil forsøge at gøre mit for at et hypnoseforløb bliver en interessant og unik oplevelse, der ændrer din virkelighed. Læs om hvad jeg mener hypnose er her.
Icons on the web page is made by Freepik from www.flaticon.com