Introkursus CBH mod angst

Kom til undervisning i Kognitiv adfærds hypnoseterapi (CBH) mod angst
22 16 73 24Kontakt nu

Denne tilgang til hypnoseterapi er noget af det, der har rystet mig aller mest i min tro på, hvad god terapi er, og hvad hypnose er i det hele taget. Da jeg stødte på CBH første gang, følte jeg, at alt, hvad jeg tidligere syntes jeg vidste, faldt sammen. Det var ret frustrerende og samtidig fantastisk at stå på helt ny grund. Så hvis du har lyst til muligvis at blive rystet i din tro, og stille spørgsmål til det, du allerede ved, og tænke kritisk så læs videre herunder.

Uanset om du vælger at bruge de terapeutiske teknikker, du lærer på kurset, eller vælger at fortsætte med at gøre det, det du allerede gør i forvejen, vil det, du lærer på dette kursus, med sikkerhed kunne øge effekten af det, du allerede gør.

Kom på introkursus i CBH mod angst.
Næste kursus finder sted:

1. februar 2020 klokken 8.30 – 17.00 i Odense C

Kurset henvender sig til dig, der allerede er uddannet hypnoseterapeut og som gerne vil lære en evidensbaseret tilgang til hypnose og hypnoseterapi mod angst, eller dig, der allerede er udannet CBT (Kognitiv Adfærds Terapi) og gerne vil lære at drage fordel af hypnose i din praksis for endnu bedre resultater.

På denne introdag i CBH får du et indblik i, hvad Kognitiv Adfærds Hypnoseterapi indebærer. Du lærer, hvad forskningen peger i retning af og fortæller om hypnose og hypnoseterapi mod angst. De teknikker, du lærer på kurset, er gennemtestede i kliniske miljøer med gode resultater, så du får noget, du kan tage med dig og anvende direkte i din praksis.

Læs mange flere informationer om kurset herunder og se anmeldelser fra tidligere kursister.

Der er kun 20 pladser på holdet så skynd dig at tilmelde dig. Sidst blev pladserne hurtig taget.

Katja Klinge, Hynoseterapeut og indehaver af www.klingehypnoterapi.dk:

Jeg har brugt det jeg har lært på kurset rigtig meget i min klinik efterfølgende. Det, man lærer på kurset, er ekstremt effektfuldt, når man bruger det i praksis. Michael er som underviser utroligt medrivende og levende og har en rigtig god humor. Man får en rigtig dyb indsigt, fordi han er ekstremt vidende, så man har stor tiltro til det, han siger. Det er virkelig noget, jeg kan anbefale.

Laila Felicia Vester Nielsen, hypnoseterapeut og kognitiv terapeut samt indehaver af www.positivtfokus.dk/

“Jeg kan varmt anbefale dette kursus, især med ordene opløftende, faglig velfunderet med evidens og historie, der giver en værdifuld indsigt i den kognitive hypnosetilgang. Det ER på alle måder en givende dag.
Jeg kan varmt anbefale Michael som underviser, netop fordi han er meget levende, faglig enormt stærk, rummelig og har en lethed, en anerkendende tilgang til os alle samt humoren og begejstringen står så stærk, hvilket for mig er fascinerende og trygt. Her er veksling mellem teori og praksis”

Laila Felicia anmelder Introkursus i CBH
Laila Felicia anmelder dinHypnose introkursus i CBH mod angst. Hun har været super begejtsret for undervisningen.

Berit Johannsen, 5-PATH Hypnoseterapeut

“Fantastisk dag med Michael Beligiannis, som i den grad har inspireret mig til at anvende nye tilgange i mit terapeutfaglige arbejde. Og jeg har allerede med succes fået skabt resultater og forandring hos mine klienter ved at bruge denne nye metode.”

“Michael Belligianis formår med sit store engagement, sin systematik og dygtighed at formidle temaet let og ligetil.”

“Jeg kan varmt anbefale dette kursus til terapeuter, som er nysgerrig på videreudvikling af sin terapeutfaglige praksis.”

“Introduktionen af CBH var en utrolig spændende og lærerig dag. Ikke mindst, at det blev leveret af en virkelig kompetent, indlevende og sjov underviser, som under hele læringsprocessen var i stor kontakt med alle sine kursister.”

“Virkelig interessant at få den kognitive metode bundet op med hypnosen – dels som et hurtigt virkende redskab, dels som et redskab til at få klienten i spil – at tage ansvar. Det, at klienten ”undervises” i, hvordan egne tanker påvirker følelser, adfærd og krop og hvordan klienten ved at ændre sine tanker kan regulere på disse parametre, er for mig en altafgørende faktor for forandring og på sigt, at klienten forstår og lærer, hvordan de kan hjælpe sig selv.”

“Der var rigtig god balance mellem teori og praktiske øvelser. Yderligere demonstrerede Michael live-demonstrationer for hvert nyt tema med kursisterne, som klient. Dette satte virkelig det ny tillærte i perspektiv. Og at man så efterfølgende kunne få det ny tillærte i hænderne med det samme var utroligt givende. Der var tid til de praktiske øvelser, hvilket især medvirkede til, at man kunne gå godt rustet fra kurset.”

“Med de direkte brugbare scripts følte jeg mig godt klædt på til straks at tage de nye redskaber i anvendelse.”

Annelise Dahl, CH & CHI, hypnoseteraput og indehaver af https://www.annelisedahl.dk

Jeg fik et super godt værktøj på Michaels kursus i kognitiv adfærdsterapi, som straks blev implementeret i min praksis. En enkel og ligetil måde at anvende kognitiv terapi ifm. hypnose. Michael krydrer sin undervisning med evidensbaserede undersøgelser, og man er ikke i tvivl om, at han kan sin hypnosehistorie. Michael er en rigtig god underviser, og dagen fløj afsted.”

Pia Schilling, hypnoseterapeut

“Michael er en meget levende underviser, der med mange eksempler og øvelser kan give den rette forståelse. Han sikrer sig undervejs, at alle deltagere kan følge med og gentager gerne, hvis der skulle være noget, der ikke blev forstået.

Han er yderst forberedt og struktureret i sin undervisning, så man som deltager kan danne sig et godt overblik.”

“Michael er meget vidende og giver gerne sin viden videre til andre. Udover det er han sjov, charmerende og fantastisk til at undervise.”

Velkommen til kurset

https://www.facebook.com/michael.beligiannis/videos/10157769897426192/UzpfSTc2NTYzMTE5MTpWSzo3NTI3MjU5Nzg1NjQxOTk/

Kursets indhold:

Jeg vægter, at kurset består af lige dele teori og praktiske øvelser. Ved at forstå rationaler og teorien bag øvelserne, bliver du en bedre terapeut og mere fleksibel i din tilgang.

  • Du får en indføring i forskningen bag CBH og den evidens, der bakker brugen af hypnose mod angst op.
  • Du får redskaber til at arbejde med forskellige former for angst.
  • Du får evidensbaserede øvelser til Hypnose/selvhypnose, som du kan bruge i din klinik sammen med dine klienter.
  • Du lærer, hvordan du tilpasser øvelserne og redskaberne, så dine klienter kan bruge dem til at skabe resultater på egen hånd ved hjælp af selvhypnose.
  • Du lærer at få større sikkerhed i at skabe hypnotiske fænomener, og hvordan du kan bruge fænomenerne terapeutisk.
  • Du lærer, hvordan du øger dine klienters forventninger til behandlingen, og hvorfor øgede forventninger skaber bedre resultater.
  • Du lærer, hvordan du gør din klient mest mulig engageret i terapien. De er med i hele processen, og er ikke i tvivl om, at de er i hypnose.
  • Du lærer, hvordan en klient, der responderer mindre godt, bliver bedre/god.
  • Du lærer, hvordan du tilrettelægger en behandlingsplan, så den passer optimalt til din klients problemstilling.
  • Du lærer, hvordan du skaber den bedste terapeutiske alliance med dine klienter, som naturligt vil give bedre resultater uafhængigt af den terapeutiske tilgang.

Hvad er CBH?

Kognitiv adfærds hypnoseterapi er ikke en bestemt teknik eller det sidste nye smarte NLP værktøj. CBH er en samling af mange forskellige tilgange, der søger at skabe en kognitiv omstrukturering ved at forstyrre de før eksisterende kognitive strukturer/skemaer i klientens sind. Centralt er, at de øvelser, man laver i CBH, er stærkt evidensbaserede og kan derved bakkes op af forskning som effektiv behandling.

Derfor kommer du bestemt ikke til at lære alt inden for CBH på dette kursus, men du får en god grund at stå på og kender de grundliggende principper.

Klienten er i centrum og terapien tilpasses til den enkelte klient. Terapien er fremadskuende og sigter mod, hvad klienten gerne vil opnå. Formålet er at træne klienten i målet ved at øve nye følelser, adfærd og tanker.

Selvom man kan rykke klienterne rigtig meget, når man arbejder sammen med dem, er en stor del af rationalet bag behandlingen, at gøre klienten selvhjulpen ved at lade dem få ejerskab over resultatet af behandlingen, så de fremadrettet står bedre og stærkere og har redskaberne.

Hvorfor overhovedet melde dig til, når du allerede gør noget, der virker?

Måske bruger du blot de teknikker du bruger, fordi det var dem, din hypnoselærer lærte dig, og du fik at vide, at det var de mest effektive.

Du har sikkert allerede god erfaring og gode resultater med de teknikker, du bruger.

Hvad hvis du kan gøre det endnu bedre for dine klienter? Hvad hvis du kan undgå modstand og kun have klienter, der samarbejder? Hvad hvis du med alt, hvad du gør, kunne have solid evidens bag, så du med god samvittighed kan sige, at dine teknikker virker på de fleste?

Som hypnoterapeut kender du sikkert til klienter, som ikke falder for dine hypnotiske tricks. Nogle kalder det, at klienten gør modstand. Andre gange har du sikkert hørt folk, der slår øjnene op og siger: ”Det gik fint, men jeg tror ikke, jeg var i hypnose” eller ”Jeg var langt væk. Kan ikke rigtig huske, hvad der skete”. Jeg kan selv huske usikkerheden og tanker som: ”Gør jeg det rigtigt? Hvad nu, hvis klienten ikke kommer i hypnose? Hvad nu, hvis den teknik, jeg bruger, ikke virker, eller de ikke er dybt nok nede?” Alt det kommer vi omkring, og du lærer, hvordan man ændrer “fejl” til færdighedstræning og sjove øvelser, der gør klienten bedre og gør, at de ikke er i tvivl om, at de er i hypnose. 

Kun en introduktion til CBH mod angst

Det er vigtigt at påpege, at dette kun er en introduktion til CBH mod angst. Der er langt fra tid nok til at kunne behandle alle aspekter, da der er tale om en hel behandlingsform og ikke blot en enkelt teknik/protokol.

Advarsel!!! Dette kursus er ikke for dig, der vil bekræftes i det, du allerede ved. Til gengæld er det for dig, der gerne vil provokeres til at tænke nyt. Dette kursus kan for nogen ligge langt fra, hvad deres opfattelse af hypnose er. Der er en anden side af hypnose, som ganske få hypnoseterapeuter er opmærksomme på. Det er på trods af, at forskning i hypnose længe har peget i en ”anden” retning. Så vær klar til måske at få flyttet dit syn og få set gamle teknikker i et nyt lys.

Pris

Prisen for kurset er 1700 kr.
Det er en hel dag fra 8.30 – 17.00 med fuld forplejning.

Early-bird-rabat 500 kr.

Meld dig til inden d. 15. januar 2020 og få early-bird-rabat på 500 kr.

Fuld forplejning

Kurset er med fuld forplejning. Der er morgenmad, te, kaffe, frokost, frugt, kage, vand og en øl/sodavand til frokost. Det er altid rart at blive forkælet lidt, når man er på kursus 🙂

Adresse

Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

Transport

Kursusstedet ligger 10 minutters gang fra Odense station, så det er nemt at komme til og fra med bus og tog. Der er dog også gode parkeringsmuligheder.

Parkering 

Der er 38 gratis parkeringspladser ved kursusstedet.
Derudover kan du også parkere lige overfor – hos et indkøbscenter – hvor parkeringen er gratis og uden tidsbegrænsning. Du skal ikke bruge
P-tilladelse for at holde ved kursusstedet eller hos indkøbscentret.

Spørgsmål

Hvis du er i tvivl om det mindste efter at have læst dette, må du endelig ikke tøve med at tage kontakt. Indtil da må du have det godt.